BEHANDLINGER
MAVE OG TARM
Gastroskopi er en undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Ved undersøgelsen kan man f.eks. påvise spiserørsbrok, syreskader i spiserøret, forsnævringer i spiserøret, mavesår og sår på tolvfingertarmen.
Gastroskopi benyttes bl.a. til undersøgelse af synkebesvær, sure opstød og øvre mavesmerter.
Koloskopi er en undersøgelse af hele tyktarmen og endetarmen. Ved en koloskopi kan man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om der er polypper, knuder, udposninger (divertikler) og betændelsestilstande (f.eks. colitis ulcerosa og Mb Crohn) i tyktarmen.
Koloskopi benyttes oftest til undersøgelse ved afføringsændringer, blodmangel, nedre eller højresidige mavesmerter eller diffuse mavesmerter, vægttab og usynligt blod i afføringen.
Sigmoideoskopi er en undersøgelse af de nederste 50-70 cm af tyktarmen og af endetarmen. Ved en sigmoideoskopi kan man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om der er polypper, knuder, udposninger (divertikler), og betændelsestilstande (f.eks. colitis ulcerosa og Mb Crohn) i den nederste del af tyktarmen.
Sigmoideoskopi benyttes oftest til undersøgelse efter synligt blod i afføringen eller smerter i den venstre side af maven.
Anoskopi er en undersøgelse af endetarmsåbningen og den nederste del af endetarmen.
Anoskopi benyttes blandt andet til undersøgelse af hæmorider og sår (analfissur) i endetarmsåbningen.
Mange mennesker er generet af kløe, svie, irritation og eksem ved endetarmen. Oftest skyldes det alt for ihærdig vask og aftørring efter toiletbesøg, men dårlig hygiejne kan også resultere i disse symptomer.
Nogle gange kan der opstå sår i endetarmsåbningen. Disse sår kan være smertefulde og have svært ved at hele, især hvis man har tendens til hård afføring.
Hæmorider, der sidder inden for endetarmsåbningen, kan behandles med små elastikker, der påsættes ved en anoskopi.
Hvis indvendige hæmorider er for store til at blive behandlet med elastikker, eller hvis de sidder udenfor endetarmsåbningen, kan man fjerne dem ved en lille operation i lokalbedøvelse. Løs hud efter hæmorider (marisker) fjernes på samme måde.
Bylder ved endetarmsåbningen skyldes ofte en betændelse i en kirtel i eller ved endetarmsåbningen.
For at udtømme bylden skæres der et lille hul i huden, så betændelsen kan komme ud. Såret skal derefter hele op af sig selv, mens man sørger for at holde det rent, bl.a. ved at skylle med en håndbruser efter toiletbesøg.
En pilonidalcyste er et hulrum under huden mellem ballerne. Pilonidalcyster ses oftest hos yngre mænd. Pilonidalcyster opstår, når udførselsgangene fra talgkirtler og hårsække stopper til. Dette kan medføre en betændelsesreaktion, der giver ømhed, rødme og smerter. Det kan også udvikle sig til en byld.
Hvis det drejer sig om en byld, vil der blive lagt et lille snit i lokalbedøvelse, så betændelsen kan komme ud. Er der kun rødme, hævelse og irritation, kan man i lokalbedøvelse fjerne det område, der er ramt og sy det sammen igen.
Der er en vis risiko for, at pilonidalcysten kan komme igen i samme område. For at undgå det, er det vigtigt at fjerne løse hår mellem ballerne, og gerne barbere hårene mellem ballerne helt væk, samt sørge for god hygiejne.
Klinikken tilbyder kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm med henblik på forebyggelse af kræftknuder i tarmen. Dette gøres ved med regelmæssige intervaller at kontrollere for, finde og fjerne polypper i tarmen, da polypper kan være potentielle forstadier til kræft.
Klinikken tilbyder kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm med henblik på kontrol efter tidligere fjernede polypper. Afhængig af polyptypen og antallet af tidligere fjernede polypper anbefales det, at man får kontrolleret tyktarm og endetarm med regelmæssige intervaller.
Problemer med fordøjelsen kan skyldes mange forskellige faktorer. De hyppigste er dårlige madvaner og spiserytmer, fødevareintolerancer, stress og betændelsestilstande i tarmen (inflammatoriske tarmsygdomme).
I Kirurgisk Klinik Frederikssund kan man få foretaget en grundig udredning for fordøjelsesproblemer med bl.a. kikkertundersøgelser, vævsprøver fra slimhinderne i tarmen og blodprøver.
HUD
En fedtknude (lipom) er en klump fedtceller, der langsomt vokser og hyppigst sidder i underhuden. Det er sjældent alvorligt, men kan give trykgener eller være kosmetisk skæmmende.
Langt de fleste fedtknuder kan fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse.
Talgknuder (ateromer) opstår, når udførselsgangen på en af kroppens utallige talgkirtler blokeres. Herved kan talg fra talgkirtlen ikke komme ud og ophober sig i stedet i talgkirtlen. Det fører så til en lille rund knude, som man kan mærke under huden. Ofte kan man også se en tilstoppet udførselsgang.
Talgknuder er helt godartede, og oftest giver de ingen symptomer, medmindre der går betændelse i dem. Hvis det sker, kommer der hævelse, ømhed, rødme og varme omkring talgknuden. De kan også give kosmetiske og lugtmæssige gener.
Talgknuder kan fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse. Det er bedst at fjerne talgknuden, når der ikke er betændelse i den. Dermed nedsættes risikoen også for at den gendannes.
Modermærker (nævi) er områder på huden, der i form og farve skiller sig ud fra den øvrige hud.
Modermærker skyldes en kombination af arvelighed og udsættelse for sollys.
Modermærker kan udvikle sig til kræft, og man skal især være opmærksom på om et modermærke pludselig vokser, skifter farve, bliver asymmetrisk eller har tendens til at bløde. I så fald skal man hurtigt få det vurderet af en hudlæge.
Modermærker kan fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse. Modermærker bliver altid sendt til mikroskopisk undersøgelse for at undersøge, om der er celleforandringer eller kræft i det fjernede modermærke.
BUGVÆG
Et navlebrok er en blød frembuling af bughinden, gennem en defekt i bugvæggen, ved navlen. Navlebrokket indeholder ofte lidt af det fedt, der omgiver tarmene.
Hos voksne skyldes navlebrok oftest overvægt, men det kan også opstå i forbindelse med en graviditet eller tunge løft.
Behandlingen er en operation, og i klinikken udføres operationen i lokalbedøvelse. Under operationen sættes brokket på plads, og defekten i bugvæggen ved navlen sys sammen og der indsættes et lille vævsvenligt nylon-net.
ANDET
Enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i Danmark, kan efter eget ønske og overvejelser lade sig sterilisere.
Mænd under 25 år kan også lade sig sterilisere, men det kræver en særlig tilladelse, og særlige forhold skal gøre sig gældende (f.eks. alvorlig arvelig sygdom i familien).
Er ovenstående kriterier opfyldt kan manden, efter en grundig snak med egen læge og efterfølgende en kirurg, blive steriliseret. Operationen foregår i lokalbedøvelse via et lille snit på pungen, hvorefter sædlederne opsøges og deles.
Ultralydsscanning er ufarlige lydbølger, der sendes gennem væv og kommer tilbage til et måleapparat, der så efterfølgende danner et billede på en skærm. Undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag og er hurtigt overstået.
Kirurgisk Klinik Frederikssund tilbyder ultralydsscanning af bl.a. galdeblæren.