INFORMATION
Kirurgisk Klinik Frederikssund ligger i helt nye og top-moderne lokaler. Klinikken er indrettet specifikt til at fungere som kirurgisk klinik. Vi lægger stor vægt på at skabe trygge og professionelle rammer for de patienter, som kommer til undersøgelse og behandling i klinikken.
Det er vigtigt for os, at patienterne er velinformerede før og efter besøget i klinikken.
Viden og kvalitetssikring
Alle medarbejdere er fagligt kompetente inden for klinikkens arbejdsområde, og det høje faglige niveau i klinikken sikres løbende gennem efteruddannelse af medarbejderne.
Klinikken har kvalitetskontrol af hygiejnen og benytter udelukkende anerkendte procedurer til desinfektion af instrumenter og endoskoper.
Konsultation
Konsultation foregår kun efter aftale.
Henvisning til klinikken
Klinikken har overenskomst med den offentlige sygesikring, dvs at du som patient med henvisning fra egen læge behandles uden selvbetaling.
Adgangsforhold til klinikken
Klinikken har handicapvenlige adgangsforhold, og overalt i klinikken er det muligt at komme rundt med kørestol. Der er elevator, rulletrappe og gangbro op til 1. sal, hvor klinikken er beliggende. Desuden kan man i bil køre op til parkeringsdæk 3, der fører direkte ind til klinikken.
Alle er velkommen i klinikken, og det er vores mål, at det skal være let at komme til behandling hos os. Derfor er klinikken God Adgang registreret, så du kan læse mere om adgangsforholdene og indretningen af vores faciliteter. Klik her og se flere billeder og andre specifikke oplysninger om tilgængeligheden til parkering, indgangen, elevatorerne, vores behandlingsrum og toiletfaciliteter.
Ventetid
Det er vigtigt for os, at man som patient hurtigt kan komme til undersøgelse og behandling i klinikken. Vi tilstræber derfor kortest mulig ventetid for konsultation, og klinikken er også åben for akutte henvendelser via egen læge samt for kræftpakkeforløb.
Akkreditering
Klinikken er i oktober 2019 for anden gang og sidste gang blevet akkrediteret af IKAS uden anmærkninger – link til akkrediteringsrapport.
Patientsikkerhed
Patienter, der undersøges og behandles i klinikken, er omfattet af den offentlige patientforsikring eller af den lovpligtige “Patientforsikring for speciallægepraksis med virkning fra 1. september 2013”, som klinikken har tegnet.
Klinikkens personale har ansvarsforsikring.
Alle former for undersøgelse og behandling i klinikken følger anerkendte kliniske standarder.
Instrumenter renses og steriliseres efter højeste standard. Klinikken er tilmeldt ordning hos SAFE Sterilization med løbende kontrol af steriliserings processerne.
Kirurgisk Klinik Frederikssund har certifikater fra SAFE Sterilization med godkendte sterilisations procedurer.
Skoper (kikkertslanger) renses og desinficeres ligeledes efter højeste standard og apparaturet hertil gennemgår foreskrevne serviceeftersyn.
Privatlivspolitik
Privatlivspolitik for patienter i Kirurgisk Klinik Frederikssund kan downloades via dette link: Privatlivspolitik