MAVE OG TARM

Øsofagoskopi er en undersøgelse af spiserøret, hvor man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om, der er syreskader, spiserørsbrok, forsnævringer, knuder eller udposninger i spiserøret.

Øsofagoskopi benyttes blandt andet til undersøgelse ved synkebesvær og sure opstød (refluks).

Mere information

Gastroskopi er en undersøgelse af mavesækken, hvor man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se mavekatar (syreirritation), mavesår eller knuder i mavesækken.

Gastroskopi benyttes blandt andet ved undersøgelse for øvre mavesmerter, sure opstød (refluks) og blodmangel.

Mere information

Duodenoskopi er en undersøgelse af tolvfingertarmen, hvor man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om, der er syreskader, sår, forsnævringer eller knuder i tolvfingertarmen.

Duodenoskopi benyttes blandt andet til undersøgelse ved øvre mavesmerter, blodmangel og udredning for gluten allergi.

Mere information

Koloskopi er en undersøgelse af hele tyktarmen og endetarmen. Ved en koloskopi kan man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om der er polypper, knuder, udposninger (divertikler), og betændelsestilstande (f.eks. colitis ulcerosa og Mb Crohn) i tyktarmen. Endelig kan man også se, om der er hæmorider i endetarmen.

Koloskopi benyttes oftest til undersøgelse ved afføringsændringer, højresidige mavesmerter eller diffuse mavesmerter, vægttab og usynligt blod i afføringen.

Mere information

Sigmoideoskopi er en undersøgelse af de nederste 50-70 cm af tyktarmen og af endetarmen. Ved en sigmoideoskopi kan man kan se, hvordan slimhinden ser ud. Man kan også se om der er polypper, knuder, udposninger (divertikler), og betændelsestilstande (f.eks. colitis ulcerosa og Mb Crohn) i den nederste del af tyktarmen. Endelig kan man også se, om der er hæmorider i endetarmen.

Sigmoideoskopi benyttes oftest til undersøgelse efter synligt blod i afføringen eller smerter i den venstre side af maven.

Mere information

Rektoskopi er en undersøgelse af hele endetarmen. Rektoskopi benyttes blandt andet til undersøgelse efter slim eller frisk blod i afføringen.

 

Anoskopi er en undersøgelse af endetarmsåbningen og den nederste del af endetarmen.

Anoskopi benyttes blandt andet til undersøgelse af hæmorider og sår (analfissur) i endetarmsåbningen.

Mere information

Mange mennesker er generet af kløe, svien, irritation og eksem ved endetarmen. Oftest skyldes det alt for ihærdig vask og aftørring efter toiletbesøg, men dårlig hygiejne kan også resultere i disse symptomer.

Nogen gange kan der opstå sår i endetarmsåbningen. Disse sår kan være smertefulde og have svært ved at hele, især hvis man har tendens til hård afføring.

Hæmorider, der sidder inden for endetarmsåbningen, kan behandles med små elastikker, der påsættes ved en anoskopi.

Mere information

Hvis indvendige hæmorider er for store til at blive behandlet med elastikker, eller hvis de sidder udenfor endetarmsåbningen, kan man fjerne dem ved en lille operation i lokalbedøvelse. Løs hud efter hæmorider (marisker) fjernes på samme måde.

Mere information

Bylder ved endetarmsåbningen skyldes ofte en betændelse i en kirtel i eller ved endetarmsåbningen.

For at udtømme bylden skæres der et lille hul i huden, så betændelsen kan komme ud. Såret skal derefter hele op af sig selv, mens man sørger for at holde det rent, bl.a. ved at skylle med en håndbruser efter toiletbesøg.

Mere information

En pilonidalcyste er et hulrum under huden mellem ballerne. Pilonidalcyster ses oftest hos yngre mænd. Pilonidalcyster opstår, når udførselsgangene fra talgkirtler og hårsække stopper til. Dette kan medføre en betændelsesreaktion, der giver ømhed, rødme og smerter. Det kan også udvikle sig til en byld.

Hvis det drejer sig om en byld, vil der blive lagt et lille snit i lokalbedøvelse, så betændelsen kan komme ud. Er der kun rødme, hævelse og irritation, kan man i lokalbedøvelse fjerne det område, der er ramt og sy det sammen igen.

Der er en vis risiko for, at pilonidalcysten kan komme igen i samme område. For at undgå det, er det vigtigt at fjerne løse hår mellem ballerne, og gerne barbere hårene mellem ballerne helt væk, samt sørge for god hygiejne.

Mere information

Klinikken tilbyder kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm med henblik på forebyggelse af kræftknuder i tarmen. Dette gøres ved med regelmæssige intervaller at kontrollere for, finde og fjerne polypper i tarmen, da polypper kan være potentielle forstadier til kræft.

Mere information

Klinikken tilbyder kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm med henblik på kontrol efter tidligere fjernede polypper. Det anbefales, at man får kontrolleret tyktarm og endetarm med regelmæssige intervaller. Disse intervaller afhænger af hvilken type polyp, der tidligere er blevet fjernet.

Mere information

Problemer med fordøjelsen kan skyldes mange forskellige faktorer. De hyppigste er dårlige madvaner og spiserytmer, fødevareintolerancer, stress og betændelsestilstande i tarmen (inflammatoriske tarmsygdomme).

I Kirurgisk Klinik Frederikssund kan man få foretaget en grundig udredning forfordøjelsesproblemer med bl.a. kikkertundersøgelser, vævsprøver fra slimhinderne i tarmen og blodprøver.

HUD

En fedtknude (lipom) er en klump fedtceller, der langsomt vokser og hyppigst sidder i underhuden. Det er sjældent alvorligt, men kan give trykgener eller være kosmetisk skæmmende.

Langt de fleste fedtknuder kan fjernes ved en hurtig lille operation i lokalbedøvelse.

Mere information

Talgknuder (ateromer) opstår, når udførselsgangen på en af kroppens utallige talgkirtler blokeres. Herved kan talg fra talgkirtlen ikke komme ud og ophober sig i stedet i talgkirtlen. Det fører så til en lille rund knude, som man kan mærke under huden. Ofte kan man også se en tilstoppet udførselsgang.

Talgknuder er helt godartede, og oftest giver de ingen symptomer, medmindre der går betændelse i dem. Hvis det sker, kommer der hævelse, ømhed, rødme og varme omkring talgknuden. De kan også give kosmetiske og lugtmæssige gener.

Talgknuder kan fjernes ved en hurtig lille operation i lokalbedøvelse. Det er bedst at fjerne talgknuden, når der ikke er betændelse i den. Dermed nedsættes risikoen også for at den gendannes.

Mere information

Modermærker (nævi) er områder på huden, der i form og farve skiller sig ud fra den øvrige hud.

Modermærker skyldes en kombination af arvelighed og udsættelse for sollys.

Modermærker kan udvikle sig til kræft, og man skal især være opmærksom på om et modermærke pludselig vokser, skifter farve, bliver asymmetrisk eller har tendens til at bløde. I så fald skal man hurtigt få det vurderet af en læge med erfaring inden for modermærker.

Modermærker kan fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse. Modermærker bliver altid sendt til mikroskopisk undersøgelse for at undersøge, om der er celleforandringer eller kræft i det fjernede modermærke.

Mere information
BUGVÆG

Lyskebrok (ingvinalhernie) er en frembuling af bughinden gennem et svagt sted ved lyskebåndet og ofte ned i lyskekanalen. Lyskebrokket kan indeholde tarm eller noget af det fedt, der omgiver tarmene. Lyskebrok ses hyppigst hos mænd, og det kan nå helt ned i pungen.

Behandlingen er oftest operation, og i klinikken udføres operationen i lokalbedøvelse. Under operationen sættes brokket på plads, og der indsættes et net, der forstærker svagheden i bugvæggen og dermed nedsætter risikoen for at brokket gendannes.

Mere information

Navlebrok (umbilikalhernie) er en blød frembuling af bughinden, gennem en defekt i bugvæggen, ved navlen. Navlebrokket indeholder ofte lidt af det fedt, der omgiver tarmene.

Hos voksne skyldes navlebrok oftest overvægt, men det kan også opstå i forbindelse med en graviditet eller tunge løft.

Behandlingen er oftest operation, og i klinikken udføres operationen i lokalbedøvelse. Under operationen sættes brokket på plads, og defekten i bugvæggen ved navlen sys sammen.

Mere information
ANDET

Enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i Danmark, kan efter eget ønske og overvejelser lade sig sterilisere.

Mænd under 25 år kan også lade sig sterilisere, men det kræver en særlig tilladelse, og særlige forhold skal gøre sig gældende (f.eks. alvorlig arvelig sygdom i familien).

Er ovenstående kriterier opfyldt kan manden, efter en grundig snak med egen læge og efterfølgende en kirurg, blive steriliseret. Operationen foregår i lokalbedøvelse via to små snit på pungen, hvorigennem sædlederne opsøges og deles.

Mere information

Ultralydsscanning er ufarlige lydbølger, der sendes gennem væv og kommer tilbage til et måleapparat, der så efterfølgende danner et billede på en skærm. Undersøgelsen er ikke forbundet med ubehag og er hurtigt overstået.

Kirurgisk Klinik Frederikssund tilbyder ultralydsscanning af bl.a. lever, galdeblære og åreknuder.

Mere information

ADRESSE

Kirurgisk Klinik Frederikssund
Nygade 1, 1. sal (Sillebroen)
3600 Frederikssund

Telefon 47 38 37 48
Fax 47 38 37 79

KONSULTATIONSTIDER

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
8:30 til 15:40
8:30 til 16:40
8:30 til 15:40
8:30 til 14:40
Lukket

TELEFONTIDER

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Frokostpause
8:30 til 15:30
8:30 til 16:30
8:30 til 15:30
8:30 til 14:30
Lukket
12.00 til 12.30